Vejledning
På NTbestilling.dk kan skoler, børnehaver, virksomheder og lignende købe zone- og gruppebilletter til rejser med NT's busser og Nordjyske Jernbaners tog i Region Nordjylland og betale via EAN-nummer eller faktura.
På NTbestilling kan der også laves pladsreservationer for grupper, der betaler betaler for rejsen med fx. Rejsekort. Pladsreservationen er gratis.
Billetter fra NTbestilling kan ikke benyttes i DSB's og Arrivas tog.
Billetkøb eller pladsreservation
Ved bestilling af billet eller pladsreservation skal du indtaste, hvor I skal rejse fra og til, og hvornår I skal rejse. Du skal også indtaste, hvor mange voksne, børn (0-11 år) og børn (12-15 år), der skal rejse.
Når prisen på billetten udregnes, tages der tages højde for, at en betalende voksen må medbringe 2 børn under 12 år gratis og at et betalende barn må medbringe et andet barn under 12 år gratis.
Ved bestilling skal du oplyse, hvordan du vil have billetten tilsendt. Du kan enten få den sendt pr. e-mail som en print-selv billet, eller som en sms med link til en webapp-billet. Sms'en sendes til det telefonnummer, der er tilknyttet brugeroplysningerne 1 time før afrejse. Skal sms'en sende til en anden, skal telefonnummeret ændres på den enkelte bestilling.
Har du brug for hjælp med billetkøb eller pladsreservation, kan du kontakte NT Salgs- og Servicecenter på telefon 98 11 11 11 på hverdage kl. 08.00-17.00.
Grupper (8 pers. eller flere)
Er I 8 eller flere, der rejser sammen, skal I huske at reservere plads. Dette gælder dog ikke i bybusserne i Aalborg. Der skal I først reservere plads, hvis I er 30 eller flere.
Gruppebilletter til 8 personer eller flere kan kun bestilles til specifikke rejser, og billetten er kun gyldig til den valgte afgang.
Hvis I skal rejse med vores regionalbusser, expresbusser eller tog, må I maksimalt være 50 personer. Hvis I kun skal rejse med bybusserne i Aalborg, må I maksimalt være 75 personer. Større grupper henvises til privat turistkørsel. Der kan i øvrigt ikke medtages større mængder bagage i NT's busser.
Gruppebilletter skal bestilles senest 5 hverdagsdøgn før afgang. Skal I rejse mandag klokken 10.00, skal I bestille rejsen inden den foregående mandag klokken 10.00.
Pladsreservation uden billetkøb
Når du har indtastet afrejsested, destination, tidspunkt og antal rejsende, og har valgt det af de fremkomne rejseforslag, du vil benytte, skal du vælge betalingsmetoden ”Betaling i bussen”, hvis du kun skal reservere plads men ikke købe billet. Det er fx. hvis I skal betale med Rejsekort.
Pladsreservationer skal bestilles senest 5 hverdagsdøgn før afgang. Skal I rejse mandag klokken 10.00, skal I bestille rejsen inden den foregående mandag klokken 10.00.
Du modtager kvitteringen for pladsreservationen på mail. Pladsreservationen skal fremvises ved påstigning/kontrol sammen med den gyldige billet/Rejsekort.
Vær opmærksom på, at der ved rejser internt i Aalborg Kommune ikke ydes pladsgaranti, og at der ikke indsættes ekstra busser i myldretiden.
Zonebilletter
Der kan bestilles zonebilletter til enkeltpersoner eller til mindre grupper på op til 7 personer. Ønskes der returbillet, sættes der kryds i boksen med "returrejse".
Afbestilling
Hvis du alligevel ikke skal bruge billetten/pladsreservationen, skal du huske at afbestille.
Zonebilletter skal afbestilles under ”mine ordre” senest to timer før afrejse.
Gruppebilletter kan kun afbestilles ved at kontakte NT's Trafikservice på telefon 99 34 11 36 mellem 6.45-16.30 på hverdage, senest 24 timer før afrejse.
Kun kørsel til og fra stoppesteder
Vi kører kun efter de gældende køreplaner. Vi kører således kun mellem stoppesteder på i forvejen eksisterende ruter.
Hjælp til browseropsætning
NTbestilling overholder gældende web-standarder, og vises bedst med Microsoft Internet Explorer og Chrome
Privatlivspolitik
Du finder NT's privatlivspolitik her: https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/Kundeservice/Privatlivspolitik